NOW FOREVER. Neergaard - Bissoli Quintet. Indspillet 2005.

Titler: Libra - The Floor Is On Fire - Legesang - Hit It! - Bossa Nova - Esperança - Limp - Now Forever. Alle kompositioner af Niels Neergaard


Trombone: Niels Neergaard. Saxofon og Fløjte: Vitor Alcântara. Guitar: Fernando Correa. Bas: Zé Alexandre (2, 4, 5, 6, 7, 8), Sizão Machado (3) og Sidiel Vieira (1). Trommer: Magno Bissoli.
Libra Music LMCD 0601 Kr. 125,-  BESTIL NU

 

PRESSEMEDDELELSE

I anledning af komponisten og basunisten Niels Neergaards 60 års dag i maj 2006, udsender Libra Music Cd’en
NOW FOREVER

Jazz og brasiliansk musik har været de primære inspirationskilder. Jazzen tilførte improvisationer, og gjorde musikernes stemmer ligeværdige med komponisternes. Brasiliansk musik har med sin blanding af afrikansk, indiansk og europæisk musik mange spændende facetter, rytmisk og melodisk. Musikken på NOW FOREVER afspejler disse kvaliteter.
Jeg er glad for at det lykkedes at få netop musikerne i Neergaard – Bissoli Quintet, Vitor Alcântara (fløjte, tenorsax), Fernando Correa (guitar), Zé Alexandre (bas) og Magno Bissoli (trommer), til at fortolke disse kompositioner. Alle har et meget distinkt udtryk, og dette sammen med det lydhøre sammenspil, gør disse indspilninger til noget helt unikt.

Titlerne:
LIBRA
. En hurtig samba, som får et underspillet men energifyldt udtryk, med Magno Bissolis trommespil med whiskers. Melodien er holdt indenfor toneren i C-dur, bortset fra en enkelt tone. Til gengæld bevæger harmonierne sig rundt i flere tonearter.
THE FLOOR IS ON FIRE. Baseret på en baião rytme. En enkel melodi, næsten folklore.
LEGESANG. Som titlen antyder, næsten en børnesang i baião rytme. Vitor spiller her fløjte akkompagneret af basunen med cup mute. Sizão Machado, bas, får dette nummer til at flyve.
HIT IT!. Er en minimalistisk komposition med ganske få toner, holdt i en til tider stram rytme. Her valgte vi en kollektiv improvisation, eller måske er det bare ’Dixieland’.
BOSSA NOVA. Næsten en ’rigtig’ bossa-nova, dog mere modal end traditionen byder. Zé Alexandre, bas, spiller her en flot solo, med stort overblik.
ESPERANÇA. Den har jeg skrevet til Joara Borges. En ’love song’ par excellence. Smægtende melodi på et tæppe af klangfulde harmonier.
LIMP. Et enkelt riff der udvikler sig på en ’skæv’ rytme. Igen med kollektiv improvisation, der giver en masse energi.
NOW FOREVER. Helt igennem rubato melodi der indeholder det hele: Komposition og improvisation.